Plads til forbedring

Man gør det så godt man kan. Men der er også altid plads til forbedringer. Det er måske bare ikke altid så let at ændre tingene helt selv.

Manden og jeg er på Prep-kursus i denne weekend. Det har allerede nu været en øjenåbner og jeg glæder mig til resten af kurset. Selv om vi syntes det går godt og vi kan tale om tingene så er der nemlig plads til forbedringer. Også i kommunikation med andre; kollegaer og børn kan jeg bruge de ting vi lærer.

I forhold til de parforholdsweekender vi plejer at have, med overnatninger ude, sightseeing og andre indslag så er denne type af parforholdspleje meget anderledes men også mere konstruktivt end en weekend bare i hinandens nærvær.

 

Frugt som slang?

Man skulle ikke tro at frugt sådan blev brugt som slang. Men den 6-årige L formåede det i dag.

Vores hus ser pære-småt ud udefra, men når man kommer ind, så er det det slet ikke. Fik hun sagt i bilen idag.

Først hørte jeg det ikke rigtigt, men troede faktisk hun sagde “herre”. Men hun bruger altså pære hvor andre måske ville bruge “herre”. Det er Jonathan jeg har lært det af og han siger altså PÆRE.

Nu er det ikke bare pærelet, men også pæresejt!

En følsom pige

En af de ting som jeg er mest bekymret for ved det her projekt er yngste. Oprindeligt ville jeg have troet at hun ville være den som ville tage det lettest. Men et par ting det seneste år har ændret den holdning.

Hun tager faktisk ikke altid forandringer lige godt. Vi flyttede for et år siden og hun taler stadig om at det nye hus ikke er lige så godt som lejligheden. At hun ville ønske at vi skulle flytte tilbage. Skolestarten har heller ikke været let. Selv om hun til hverdag er glad og taler positivt om tingene i skolen så skal man ikke spørge om hun kan lide at gå i skole. For så er det meget slemt at gå i skole og hun savner børnehaven. Hun vil faktisk slet ikke gå i skole men tilbage i børnehaven. Jeg har overvejet om vi skulle tage en fridag og besøge børnehaven så hun kan opleve at alle kammeraterne ikke er der mere, men hvad nu hvis hun præcis oplever børnehaven som så fantastisk som hun husker den.

Jeg har svært ved at se hvordan vi kan prøve at få ændret hendes tanker om at det gamle er det bedste og det nye ikke nær så godt. I dagligdagen er hun jo glad nok. Det er bare tanken om det nye kontra det gamle som gør hende ked af det. 

Alligevel er hun hurtig til at lære nyt og god til at falde til nye omgivelser, så måske er det bare unødige bekymringer.

Barcelona 2010

Det lyder nærmest som et OL eller VM.

Jeg er også så småt begyndt på de indledende forberedelser. Træningslejren med spanskundervisning og mere konkrete ting må komme når det er mere sikkert -som i; når kontrakten er underskrevet.

Vi er blevet lovet som minimum tre måneder fra det sker til vi reelt set skal stå i Barcelona. Men lad os nu se. Mange ting i det Firma er sådan hovsa-nu-må-vi-hellere-finde-på-noget-løsninger.

Vi behøver ikke ændre noget. Manden arbejder pt for Barcelona-kontoret, aflønnet af DK-kontoret med et kontor i DK som han kan bruge når han altså ikke rejser derned eller andre steder. Så som det er nu fungerer det. Bedre end det seneste halve år, som var ret så hektisk på mandens rejsefront. Men Firmaet vil gerne have ham derned dels af økonomiske årsager (med rejser mv er det dyrt at have en medarbejder i et andet land) og så vil de gerne have han overtager en post som kræver noget mere nærvær. 

Barcelona 2010 er altså hvad vi arbejder på lige nu. Men det skal jo lige falde helt på plads først. Tre måneder før. Det vil jo så sige at bliver det til sommer så ved vi det måske først omkring 1. april. Der er dælme lang tid til. Selv om vi kommer et helt år frem før det bliver endeligt afgjort kan vi næsten nå det i 2010.

Så må jeg se om jeg kan fylde andet indhold ind her så ikke det bliver trivielt. Eller også må der indlægges blog-pauser.

Tænk positivt

Når det endnu ikke er sikkert om vi skal afsted, så går jeg hele tiden og irriteres over om alle bekymringerne nu er forgæves, om jeg burde handle anderledes lige nu. Måske er det nu jeg burde tænke positivt.

“Der er ingen som har lovet at livet skal være let. Det eneste man kan gøre er at tage det som det kommer.”  -Plejer jeg at sige hvis det hele er lidt stramt. Det må jeg jo så prøve at leve efter nu også.

Jeg prøver at tage tingene som om at vi ikke skal af sted, mens jeg undersøger videre som om vi skal. Derfor rammes jeg alligevel af tanker som; arh det her er jo lige meget hvis vi alligevel ikke er her til næste år. Gå væk med jer tanker, siger jeg bare.

Måske er vi her, måske ikke. Uanset så bliver det godt.

Kommer vi afsted, så har jeg tiden med familien, alt det nye og spændende og mulighed for at have tid for mig selv.

Bliver vi her har vi et dejligt hus og have, jobbet kører på skinner, ungerne trives i skolen og selv om vi har travlt så er der alligevel tid til udflugter i weekenden, ferier mv. Bedsterne og vennerne er også inden for rækkevidde.

Så tænk positivt -uanset hvad udfaldet bliver skal det nok blive godt!

Kølige fødder

En gang imellem tænker jeg; hvad er det lige vi har gang i? Hvis vi blev ville vi kunne …

Vi ville ikke fratage bedstemødrene deres børnebørn, hive pigerne ud af deres trygge hverdag og smide dem ud i noget totalt nyt og ukendt.

Og hvad var det lige jeg skulle lave? Kan jeg virkelig leve med det? Nu går det så godt på jobbet, en forfremmelse ligger og venter på mig, kurser er planlagt og  jeg ved sådan cirka, hvor jeg vil hen i løbet af de næste 3-5 år. Er jeg virkelig parat til at smide det væk?

Og så er det at jeg kom til at tænke på Revolutionary Road, hvor hendes udlængsel og drøm om eventyret spoleres af hans forfremmelse (og en graviditet). Da jeg så filmen tænkte jeg; jeg ville ikke lade en forfremmelse komme i vejen for sådan et eventyr. Det vil jeg heller ikke. Alle disse tanker er jo bare mine kølige fødder over nu at stå overfor eventyret, som pludselig virker så stort og uoverskueligt.

Elefanten spisen en bid af gangen. Det skal denne her også.

Gode funktioner i WP

Hvor er det dejligt at der er en kladde-funktion i i dashboard. Lige pt har jeg tre kladder liggende med ideer som lige faldt mig ind og som jeg kan brygge færdige når jeg får lidt bedre tid, undersøgt klidt nærmere eller bare tænkt det til ende. De ligger lige først for, lige under der hvor jeg kan skrive nyt indlæg, så jeg glemmer dem ikke sådan lige.

I det hele taget så syntes jeg at WP er utrolig nem at finde rundt i og er superlet at bruge.

Eneste anke er at jeg ikke er i stand til at pinge efter eget valg. F.eks. blogbot. Men der kan jo sagtens være flere uhensigtsmæssigheder jeg endnu ikke har opdaget.

Morgenmad

Vi sidder og taler om mad i bilen. E på ni år spørger,

E: Mor hvorfor spiser du altid det samme til morgenmad?

M: Det er bare en vane,  så spiser jeg det samme i lang tid og så skifter jeg til noget nyt. Før spiste jeg f.eks. altid rugbrød til morgenmad.

E: Hvad bliver så det næste du spiser til morgenmad?

M: Det ved jeg ikke ————– Cafe con leche og en croissant? Men så skal jeg vist ud og løbe hver dag.

E: Ja ellers bliver du tyk.

Hun fangede ikke det implicitte, men det gjorde manden. Han grinede af hentydningen til morgenmaden, som vi spiste den da vi var i Barcelona i maj.

Hvad skal du så lave?

Af de få som kender til planerne er standardspørgsmålet; hvad skal du så lave?

For dem som kender mig, så er det et meget narturligt spørgsmål, for jeg er sjældent i ro. Jeg har det faktisk allerbedst hvis kalenderen er fuld af aftaler og det hele næsten ikke kan hænge sammen. Da jeg var på barsel første gang ringede jeg til min mand den første dag efter hans barsel var slut og proklamerede at “det her gad jeg ikke, det var simpelthen for kedeligt”.

Men dengang gik det. Blandt andet fordi jeg tog et enkelt kursus på uni under min barsel. Som medfølgende hustru vil jeg også på en helt anden måde have tiden for mig selv. Min ide er først og fremmest at bruge tid på at lære sproget. Derud over vil der være tid til at træne, jeg elsker motion, og i den nuværende hverdag er der ikke så meget plads til det selv om jeg kæmper for at få det ind i programmet.

Men så kunne jeg jo hen ad vejen, ud over at få lakeret negle, hente og aflevere børn og socialisere med andre medfølgende hustruer måske tage et kursus på unversitetet, opgradere min viden.

Jeg vil rigtig gerne hen ad vejen have et job, men det skulle ikke bare være et hvilken som helst job, helst relevant. Men en af årsagerne til at vi gerne vil ud er jo også mere tid til familien og at tro at jeg som udlænding bare lige får et spændende job på deltid er vist ikke helt troværdigt.

Men jeg tror på at jeg vil kunne fylde min tid ud med ovenstående og så også have tid til at kræse om familien.

Praktikaliteter

Så er der oprettet en ny tag. Den kommer nok til at fylde en del. For der må vel være noget om praktikaliteter.

Der er mange ting som er svære at få sådan rigtig hold på når man stadig er i “måske/måske ikke” fasen. For man kan jo ikke sådan sætte noget igang. Men på den anden side så må man være en smule forberedt. I det mindste er der nogen ting som er meget rare at vide at de kan lade sig gøre.

Bolig; ja den kan udlejes. Men ikke om jeg vil opgive den før eventyret er afprøvet i en længere periode og vi ved om den holder vand. Men dermed bliver det også mere besværligt

A-kasse; jo-tjae noget om at jeg kan tage dagpengene med i tre måneder. Men skal jeg fortsat være medlem. Hvis vi tager hjem efter to år er det vel meget rart at man kan må det. Men bliver vi væk længere er det penge ud af vinduer for så kan jeg ikke leve op til beskæftigelseskravet.

Skat; need I say more? Dobbelt domicil, dobbeltbeskatningsaftale, domicilland og kildeland, opsagt dobbeltbeskatningsaftale mellem DK og Spanien. Og så har jeg endda fundet ud af at det er disse ting som der skal styr på. Alle andre ordninger er undersøgt og forkastet. Det bliver ordningen med dobbelt-domicil som kommer til at gælde for os.