En følsom pige
En af de ting som jeg er mest bekymret for ved det her projekt er yngste. Oprindeligt ville jeg have troet at hun ville være den som ville tage det lettest. Men et par ting det seneste år har ændret den holdning.
Hun tager faktisk ikke altid forandringer lige godt. Vi flyttede for et år siden og hun taler stadig om at det nye hus ikke er lige så godt som lejligheden. At hun ville ønske at vi skulle flytte tilbage. Skolestarten har heller ikke været let. Selv om hun til hverdag er glad og taler positivt om tingene i skolen så skal man ikke spørge om hun kan lide at gå i skole. For så er det meget slemt at gå i skole og hun savner børnehaven. Hun vil faktisk slet ikke gå i skole men tilbage i børnehaven. Jeg har overvejet om vi skulle tage en fridag og besøge børnehaven så hun kan opleve at alle kammeraterne ikke er der mere, men hvad nu hvis hun præcis oplever børnehaven som så fantastisk som hun husker den.
Jeg har svært ved at se hvordan vi kan prøve at få ændret hendes tanker om at det gamle er det bedste og det nye ikke nær så godt. I dagligdagen er hun jo glad nok. Det er bare tanken om det nye kontra det gamle som gør hende ked af det.
Alligevel er hun hurtig til at lære nyt og god til at falde til nye omgivelser, så måske er det bare unødige bekymringer.
Explore posts in the same categories: Uncategorized You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.